A
s k e s a g e n![]()
<
Tilbage til oversigten
Skandalen startede efteråret 1997, hvor
daværende borgmester egenhændigt og uden at der
var lavet salgsaftale på Flemstofte-grunden lod en
plattenslager tilføre grunden flyveaske. Januar 1998
fortsatte den nyvalgte borgmester og kommunalbestyrelse i
samme spor og først da de 20.000 tons aske havde
hobet sig op, begyndte de at reagere på sagens alvor.
En salgsintægt på 2,3 mill. kroner på
grunden skulle have lukket hullet i det kommunale budget
borgmesteren og Venstre ikke kunne få lukket inden
kommunalvalget november 1997. TSG har fra skandalens start: Status 12. november 2001: Der er mange der har et medansvar for dumhederne og
ulovlighederne i denne sag. Dels den kyniske importør
som scorede et stort millionbeløb ved ulovlig import.
Dels hele to borgmestre og en kommunalbestyrelse som lod
hoveddøren til Fuglebjerg stå på vid gab
for tvivlsom mammon. Men også Vestsjællands Amt
og Miljøstyrelsens forvaltning af EU-forordningen
m.v. er en medvirkende faktor. Sammen med mange andre undrer vi os over, at de sidste
ca. 3.000 tons fortsat på 4. år er på
Flemstoftegrunden. 17.000 tons er fjernet og sejlet til
giftdepot i Norge uden udgift for Fuglebjergs skatteborgere.
Retssagen mod Miljøstyrelsen kunne have udvirket en
løsning af de sidste tons, klarlagt økonomi og
ansvar for afværgeforanstaltninger for
miljøskader og placering af ansvar. Først
brugte kommunalbestyrelsen godt ¸ mill. kroner på
advokatbistand til at anlægge sag ved Landsretten mod
Miljøstyrelsen for at få de sidste tons
væk og ryddet op - og da sagen så var juridisk
grydeklar, så trak kommunalbestyrelsen
søgsmålet tilbage. Kort sagt: en speget og endnu ikke afsluttet sag, som TSG
fortsat vil forfølge. Her på vores hjemmeside
ligge eksempler på nogle af TSG´s ca. 40
skrivelser i sagen. En ikke helt ajourført hvidbog om
TSG´s skrivelser og indsats i sagen kan lånes hos
Jane.
< Tilbage til
oversigten