Askesagen

Askeskandalens status februar 2005:

Oktober 2004 startede retssagen mod Jan Christensen (firmaet Weptech), som bl.a. er sigtet for:

Ulovlig import af miljøfarligt affald fra Sverige – bl.a. askebjerget i Flemstofte
Momssvig af særlig grov karakter
Bedrageri
Vist nok i alt 22 anklagepunkter

Retssagen er delt i to – dels askesagen og dels oliesagen, hvor Jan Christensen via ulovlig handel med olie har snydt staten for et tocifret millionbeløb. Der er to anklagere i sagerne og udgangspunktet var et anslået behov på 23 retsmøder og forventet domsafsigelse december 2004 på begge sager.
Men sådan er det ikke gået:
19. januar 2005 – efter utallige retsmøder - procederede anklager og forsvarer i askesagen. Herefter skulle retsmøderne i oliesagen så i gang og det er de endnu ikke kommet!
Anklagerens afsluttende synspunkter og replikker i askesagen 19. januar 2005 var utvetydige. Her er et lille udpluk – frit citeret efter mine notater som tilhører i retten:

han skovlede penge ind på det sorte guld

han har ført kommunalbestyrelsen i Fuglebjerg bag lyset – med løgn!

manglende eller svagt tilsyn fratager ikke anklagede Jan Christensen for konfiskation af fortjeneste (3? mio. kr.)

hvis ikke Jan Christensen var blevet stoppet 1998, så kunne det være endt med en askemænge i 2. – 3. sals højde – for han havde aftaler om at aftage mere aske fra Sverige.

rettighedsfrakendelse må anvendes. Han må afskæres fra at bruge kreative arbejdsmetoder. Jan Christensen må forhindres i at begå miljøsvineri. Han er helt kold og ligeglad med miljøet.

Forsvareren krævede i sin afslutning frifindelse af Jan Christensen – og fremsatte bl.a. disse synspunkter:

Jan Christensen tillægges mere end de objektive kendsgerninger kan bære.
De svenske producenter har hovedansvaret. Svenskerne har narret/lokket Jan Christensen ud i dette, fordi de havde et problem de skulle have løst. Endvidere argumenterede forsvarer for at det i sidste ende er EU-domstolen, der må afgøre om asken er orange (miljøbelastende) eller grønt affald. Forsvarerens pointe er – med henvisning til en tidligere EU-sag – at nationale tilsynsmyndigheder (Miljøstyrelsen) ikke er berettiget til tage konkret stilling til tvivl/ uenighed om EU-forordningens affaldskategorier. Det antydes indirekte at forsvareren vil forfølge denne opfattelse. Bliver det en sag som også forelægges EU-domstolen ????
Lige nu forlyder det, at der i værste fald først falder dom sensommeren 2005 – fordi oliesagen fortsat kører. Det er interessant hvad dommer og domsmænd til sin tid – måske engang langt ud i fremtiden - vil nå frem til.

Jane Nielsen 19.02.05