Askesagen

< Tilbage til menuen

Den uendelige historie……

- som startede med ophobning af 20.000 tons flyveaske november 1997

Askeskandalens status februar 2005:

Oktober 2004 startede retssagen mod Jan Christensen (firmaet Weptech), som bl.a. er sigtet for:

  • Ulovlig import af miljøfarligt affald fra Sverige – bl.a. askebjerget i Flemstofte
  • Momssvig af særlig grov karakter
  • Bedrageri
  • Vist nok i alt 22 anklagepunkter

Retssagen er delt i to – dels askesagen og dels oliesagen, hvor Jan Christensen via ulovlig handel med olie har snydt staten for et tocifret millionbeløb. Der er to anklagere i sagerne og udgangspunktet var et anslået behov på 23 retsmøder og forventet domsafsigelse december 2004 på begge sager.
Men sådan er det ikke gået:
19. januar 2005 – efter utallige retsmøder - procederede anklager og forsvarer i askesagen. Herefter skulle retsmøderne i oliesagen så i gang og det er de endnu ikke kommet!
Anklagerens afsluttende synspunkter og replikker i askesagen 19. januar 2005 var utvetydige. Her er et lille udpluk – frit citeret efter mine notater som tilhører i retten:

  • han skovlede penge ind på det sorte guld
        
  • han har ført kommunalbestyrelsen i Fuglebjerg bag lyset – med løgn!
         
  • manglende eller svagt tilsyn fratager ikke anklagede Jan Christensen for konfiskation af fortjeneste (3? mio. kr.)
         
  • hvis ikke Jan Christensen var blevet stoppet 1998, så kunne det være endt med en askemænge i 2. – 3. sals højde – for han havde aftaler om at aftage mere aske fra Sverige. 
        
  • rettighedsfrakendelse må anvendes. Han må afskæres fra at bruge kreative arbejdsmetoder. Jan Christensen må forhindres i at begå miljøsvineri. Han er helt kold og ligeglad med miljøet.

Forsvareren krævede i sin afslutning frifindelse af Jan Christensen – og fremsatte bl.a. disse synspunkter:

Jan Christensen tillægges mere end de objektive kendsgerninger kan bære.
De svenske producenter har hovedansvaret. Svenskerne har narret/lokket Jan Christensen ud i dette, fordi de havde et problem de skulle have løst. Endvidere argumenterede forsvarer for at det i sidste ende er EU-domstolen, der må afgøre om asken er orange (miljøbelastende) eller grønt affald. Forsvarerens pointe er – med henvisning til en tidligere EU-sag – at nationale tilsynsmyndigheder (Miljøstyrelsen) ikke er berettiget til tage konkret stilling til tvivl/ uenighed om EU-forordningens affaldskategorier. Det antydes indirekte at forsvareren vil forfølge denne opfattelse. Bliver det en sag som også  forelægges EU-domstolen ????
Lige nu forlyder det, at der i værste fald først falder dom sensommeren 2005 – fordi oliesagen fortsat kører. Det er interessant hvad dommer og domsmænd til sin tid – måske engang langt ud i fremtiden - vil nå frem til.

Jane Nielsen 19.02.05   


< Tilbage til menuen