Askesagen
Provokerede langsommelig efterforskning giver frit spil for skrupelløs forretningsmand....
Pressemeddelelse:I sidste uge kom det for dagen at en forretningsmand er sigtet i ny sag om unddragelser for 12 millioner kroner ved oliehandel.Det er den samme person som i 1997 ulovligt deponerede ca. 17.000 tons flyveaske i Fuglebjerg og indkasserede mange millioner på sin ulovlige foretagsomhed. Der henligger fortsat ca. 3.000 tons aske på Flemstoftegrunden. September 1998 anmeldte Tværsocialistisk Gruppe og efterfølgende også Fuglebjerg kommunalbestyrelse denne mand til politiet for ulovlig import af flyveaske. Den politimæssige efterforskning i askesagen er endnu ikke afsluttet. Denne politianmeldelse er nu 4 år gammel. Som det fremgår af nedenstående så forventes det at Miljøstyrelsen har en udtalelse i askeskandalen klar til statsadvokaten midt i oktober 2002 ! Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 305 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 6.august 2002.
Spørgsmål nr. 305 : Hvad kan ministeren oplyse om status for den politianmeldelse, som i
september 1998 blev indgivet af medlemmer af kommunalbestyrelsen mod
firmaet Webtech, efter at firmaet ulovligt havde importeret flyveaske
fra Sverige til Fuglebjerg kommune, har Miljøstyrelsen haft sagen til
udtalelse, og hvordan vurderer ministeren sagsforløbet.Svar: Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen der oplyser følgende,
som jeg kan henholde mig til:"Straffesagen indledtes ved, at der i september 1998 blev indgivet politianmeldelse mod firmaet Weptech. I december 1998 blev Miljøstyrelsen af politiet orienteret om, at det krævede en supplerende anmeldelse fra Miljøstyrelsen, hvis efterforskningen skulle omfatte import af andet affald, end det der endte i Fuglebjerg Kommune. Herefter afgav Miljøstyrelsen i marts 1999 en supplerende anmeldelse, da styrelsen ønskede, at efterforskningen skulle omfatte samtli ge Weptechs importer af affald fra Sverige.
Statsadvokaten anmodede herefter den 3. juli 2001 Miljøstyrelsen om at besvare en række spørgsmål. Denne henvendelse blev besvaret den 14. september 2001.
Statsadvokaten har i brev af 10. juni 2002 anmodet Miljøstyrelsen om eventuelle yderligere bemærkninger.
Styrelsens udtalelse forventes at foreligge senest medio oktober 2002.
Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at der er tale om en kompliceret sag med et omfattende bilagsmateriale. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at styrelsens svar henset til sagens karakter og omfang er blevet givet indenfor rimelig tid. Det vurderes endvidere, at styrelsen er blevet inddraget i sagen i et tilstrækkeligt omfang."
Man kan forarges over at denne forretningsmand har succes med gang på gang at unddrage det offentlige for millioner af kroner. Man kan også forarges over at dansk lovgivning,langsommelig sagsbehandling og efterforskning gør det muligt. Jeg er forarget over begge dele. Sagen demonstrerer et stort behov for en opstramning af lovgivningen over for skrupelløse forretningsfolk,som handler uansvarligt i forhold til miljølovgivningen og som beriger sig via snyd og svindel.
Med venlig hilsen
Jane Nielsen 7.10.02 Tværsocialistisk Gruppe Fuglebjerg