Artikel hentet fra:

Fuglebjerg Kommune har igennem de sidste ca. 18 måneder gjort sig dyrekøbte erfaringer med den del af miljølovgivningen, der vedrører import og eksport af affald. Borgmester Henrik Willadsen giver gerne erfaringerne videre, så andre kommuner kan lære af dem.
Baggrunden for Flemstofte-sagen er kort fortalt den, at kommunen i november måned 1997 solgte en erhvervsgrund til firmaet Weptech, der ville etablere en miljøvirksomhed på grunden. Virksomheden skulle bruge en større plads til oplag af forskellige materialer, og fundamentet for denne plads skulle være flyveaske importeret fra Sverige.
Vestsjællands Amt meddelte den fornødne tilladelse til at etablere pladsen, og herunder også tilladelse til at lægge 20.000 ton flyveaske fra en Danisco-fabrik i Sverige som fundament.
Weptech begyndte straks at føre materiale til pladsen. Fuglebjerg Kommune var allerede på dette tidspunkt i tvivl om, hvilken myndighed der havde forpligtelsen til at føre tilsyn med aktiviteterne på grunden, men førte ikke desto mindre et tilsyn. Der var på dette tidspunkt også en mindre opposition i kommunalbestyrelsen, først og fremmest anført af Tværsocialistisk Gruppe i Fuglebjerg, der forholdt sig meget kritisk til Weptechs planer og handlinger, hvilket skærpede kommunens behov for at følge med i tilførslen af materiale til grunden.
Der tilførtes materiale til grunden i perioden ultimo november 1997 til ultimo marts 1998, hvor kommunen spærrede for Weptechs adgang til grunden. I løbet af denne periode blev der tre gange udtaget prøver af materialet på grunden, og Weptech blev løbende anmodet om at oplyse og dokumentere, hvorfra materialet stammede.
Kommunens og den lokale oppositions vedholdende interesse for sagen bevirkede, at man i sommeren 1998 var i besiddelse af et materiale, der &endash; efter kommunens opfattelse &endash; var så »betænkeligt«, at der var grundlag for at anmode om en politimæssig efterforskning af sagen. I forlængelse af denne anmodning fandt Weptech anledning til at fortælle kommunen, at man havde lagt ulovligt importeret materiale på ejendommen.
Grunden til, at den ulovlige import blev afsløret var, at Fuglebjerg Kommune ikke bare stillede sig tilfreds med Weptechs oplysninger, men også forfulgte mere eller mindre tilfældige oplysninger i sagen.
Den ulovlige import var således et klarlagt faktum i oktober måned 1998, men siden er der desværre ikke sket ret meget i sagen, ud over at det også er blevet afsløret, at der også ligger ulovligt importeret materiale på et antal grunde i andre kommuner.

Ingen koordineret indsats
Den væsentligste grund til, at der i skrivende stund ikke er taget skridt til i faktisk hand-ling at få tilbageført det ulovligt importerede materiale er helt klart, at der er involveret myndigheder på tre niveauer: Stat, amt og kommune. På det tidspunkt, hvor det stod klart, at der var tale om en ulovlig import, var alle ellers enige om det hensigtsmæssige i en koordineret indsats om at få materialet ført tilbage, men denne enighed på det teoretiske plan har ikke kunnet omsættes til praktisk handling. Tværtimod har arbejdet været præget af, at den statslige myndighed, Miljøstyrelsen, ikke er enig i den kommunale myndigheds, Fuglebjerg Kommune, opfattelse af den gældende lovgivning på området, og denne forskel i opfattelse har desværre været en god grobund for diskussioner om, hvad ikke mindst kommunen kunne have foretaget sig.
Fuglebjerg Kommune er i kraft af sin sædvanlige myndighedsrolle vant til, at gældende love og regler skal overholdes. Det er man tilsyneladende ikke i Miljøstyrelsen, hvor tingene kan vendes og drejes i det uendelige.
Sagt på nudansk synes Miljøstyrelsens arbejde først og fremmest at bestå i »at placere aber«, mens kommunen arbejder på, at få det ulovligt importerede materiale fjernet fra ejendommen i overensstemmelse med gældende lovgivning. Kommunen har meget vanskeligt ved at få gennemført sit arbejde, idet det er Miljøstyrelsen, der som myndighed har handleret og -pligt på området. Og styrelsens vurdering er altså, at man først skal have placeret aberne.

Dertil er vi nået i dag, og efter Fuglebjerg Kommunes opfattelse og forventninger betyder det, at vi må konstatere, at selv om det af gældende lovgivning klart fremgår, hvad de involverede myndigheder &endash; og i dette tilfælde ikke mindst Miljøstyrelsen &endash; skal foretage sig i sådan en situation, så er det i skrivende stund (1. juni 1999) ni måneder siden, vi underrettede Miljøstyrelsen om den ulovlige import. Ifølge gældende regler skulle materialet på grunden have været fjernet inden 30 dage efter, at forholdene var kendt, og skete dette ikke, skulle der have været udarbejdet en tidsplan for fjernelsen eller nyttiggørelse af materialet.

Miljøtilsynets kvalitet
Sagen har et andet interessant aspekt, thi sideløbende med denne sag har både regeringen og Folketinget ønsket reglerne for kommunernes miljøtilsyn ændret. Man er nemlig af den opfattelse, at kommunernes indsats på dette område er for ringe. Et af de bærende elementer i denne debat har været, at man skulle have skabt nogle større miljøkontrol-enheder, der kunne sikre den fornødne kvalitet i tilsynet. For Fuglebjerg Kommunes vedkommende betyder det, at vi skal være med i et samarbejde med mere end 50 kommuner.
Selvfølgelig er det som repræsentant for en lille kommune irriterende at få at vide, at man ikke længere skal udføre en bestemt opgave, fordi man ikke gør det godt nok. Irritationen bliver bestemt ikke mindre, når man oplever, at regeringens embedsmænd &endash; der må formodes at have del i kritikken &endash; selv vælger at fortolke gældende love og forordninger, på en diskutabel måde. At denne opfattelse ikke er enestående, men tværtimod måske er meget betegnende for arbejdet i Miljøministeriet/Miljøstyrelsen, har været omtalt i flere artikler i den seneste tid. Der tegner sig desværre et helt klart billede af en forkromet overflade med en minister i spidsen, der er bekymret for både det lokale og globale miljø, og som ønsker handling. Men når man kommer under den forkromede overflade, er der mange ridser i lakken: Manipulation med oplysninger, manglende overholdelse af retsregler, undertrykkelse af ubehagelige synspunkter og så videre.

Manglende parlamentarisk kontrol
Et andet element i denne problematik er den manglende nærhed og parlamentariske kontrol med store organisationer som Miljøstyrelsen og fælleskommunale selskaber med mere end 50 kommuner. I den sag, Fuglebjerg Kommune er involveret i, har det været en styrke, at tilsynsopgaven løbende er blevet fulgt af både politisk udvalg og kommunalbestyrelse, hvor den til enhver tid værende opposition har kunnet stille spørgsmål og forslag til kommunens handlinger. Det kan til tider være besværligt at forholde sig til de spørgsmål og argumenter, der fremkommer i forløbet, men det er helt sikkert til gavn for hensynet til miljøet. Der er tale om en kultur, der &endash; tilsyneladende &endash; slet ikke eksisterer i Miljøstyrelsen, og som også vil gå tabt i den fremtidige miljøkontrol.
Flemstofte-sagen har således vist, at det ikke er den gældende lovgivning eller miljøtilsynet i en lille kommune, det er galt med. Det er holdningen til den opgave, der skal løses, der afgør, om kvaliteten er god eller dårlig. Er holdningen den, at man »hopper over, hvor gærdet er lavest« &endash; ja måske tør man slet ikke hoppe &endash; så bliver opgaven løst dårligere, end hvis man virkelig forsøger at løse opgaven bedst muligt.