A s k e s a g e n

 < Tilbage til oversigten


Til Fuglebjerg kommunalbestyrelses møde 10. februar 2000

Dagsordenens pkt. 6 "Handlemuligheder - Flemstoftesagen"

Tværsocialistisk Gruppe ønsker en snarlig afslutning og afklaring:

  • asken skal fjernes
  • grunden skal reetableres
  • grunden skal renses, hvis den er forurenet
  • udgifterne skal afholdes af de ansvarlige parter

Der resterer svar på en række spørgsmål og afklaring af en række forhold:

 

  1. Ved vi nøjagtig hvad og hvor meget aske der ligger tilbage på grunden ? Miljøstyrelsen skriver i sit referat af mødet 26.1.00 "Kommunen oplyste, at den resterende mængde nu var beregnet til 2.379 tons. Heri var inkluderet vand og 800 tons grønt affald." Er denne opgørelse korrekt og hvilke beregninger baserer opgørelsen sig i givet fald på ?
  2. Skal Fuglebjerg kommune fjerne asken ? - og hvorhen ? - og til hvilken pris ?
  3. Hvilke mulige konsekvenser har det, hvis Fuglebjerg kommunalbestyrelse beslutter at fjerne asken her og nu og samtidig anlægger anerkendelsessøgsmål mod Miljøstyrelsen ?
  4. Hvilke mulige konsekvenser har det, hvis Fuglebjerg kommunalbestyrelse er passiv med resten af asken og alene beslutter sig for at anlægge anerkendelsessøgsmål mod Miljøstyrelsen ?
    Hvor lang tid vil det tage få rettens afgørelse på et anerkendelsessøgsmål ?
  5. Hvilken myndighed har pligt til at agere og fremsætte krav om de lovbefalede deponiafgifter ?
  6. Hvad med Jan Christensen - går han fri ? Udfaldet af politianmeldelserne for overtrædelse af Borgerlig Straffelov (svig, bedrageri og dokumentfalsk) og for ulovlig import af affald er fortsat uafklaret. Har dette betydning for kommunalbestyrelsens valg af handlinger her og nu ?
  7. Hvad har sagen kostet Fuglebjerg kommune indtil nu ? (altså i kr. og øre)
  8. Kammeradvokaten har tidligere forholdt sig til sagen. Hvilken status/rolle har Kammeradvokaten i forhold til sagens udredning ?

Hanne Jahn & Jane Nielsen
Tværsocialistisk Gruppe /TSG

< Tilbage til oversigten